Hilsen fra Rørvig

Hilsen fra Rørvig

Hilsen fra Rørvig gennem de sidste 100 år. Udvalgte hilsner på gamle postkort fra egen samling kan læses her. 

Hilsen fra Rørvig til Lund, Sverige

Jeg tror han er bleven tosset oppe i Himlen. I gaar tordnede han, og i Dag steger han os. I Haab om at jeg ikke er helt smeltet.

Stemplet 2. august 1906
Nykjøbing S

Frankeret med 1 grønt Kong Chr IX frimærke á 5 øre

Hilsen fra Rørvig til Rødovre

Rørvig Lørdag
Kære Venner
Ja vejret er jo meget fint her i Rørvig, så vi nyder det rigtigt. Pigerne bliver brune så det er en fornøjelse. Der er Asfaltbal her i aften så der Musik og Sang.

Stemplet 13. juli 1958
Rørvig.

Frankeret med 1 brunt Kong Fr IX frimærke á 20 øre

Hilsen fra Rørvig til København

Kære Minna og Sofus
Det blev altsaa Rørvig i Aar mere kunde det ikke a`, men her er vel nok ogsaa dejligt. Baade korte og lange Gaature.

Stemplet 21. juli 1932
Rørvig.

Frankeret med 1 brunt bølgelinie frimærke á 10 øre

Hilsen fra Rørvig til København V

Rørvig 11. juni 1954
Hermed en Hilsen fra det skónne Rórvig.
Den Færge som ses paa Billedet er den Færge de skal sejle fra Hundested med, De skal tage Toget fra Kóbenhavns Hovedbanegaard Kl 8.19 den gaar i Hundested helt ned til Færgen, saa de er i Rórvig Kl 11.10
vi skal nok hente Dem ved Færgen.

Stemplet 11. juni 1954
Hundested

Frankeret med 1 brunt Kong Fr IX frimærke á 20 øre

Hilsen fra Rørvig til Viborg

Rørvig 18. oktober 1949
Kære alle sammen.
Jeg er i Rørvig med 5 af mine Skolekammerater. Vi har lejet et dejligt stort Hus. Vi cycler hjem Sóndag vi kom i Gaar Vi cyclede 70 km til Hundested og færgede over. Vi bor skraat bag ved Kirken
I faar Brev naar jeg kommer hjem.

Stemplet 18. oktober 1949
Rørvig

Frankeret med 1 grønt Kong Fr IX frimærke á 15 øre

Hilsen fra Rørvig til København K

Kære Alma
Lige bleven færdig nu i aften kl 10 skal op i morgen og pakke Prøver og naa Færgen via Rørvig til Frederiksværk pr Motorbaad.
Kærlig Hilsen din hengivne Niels

Stemplet 14. juli 1910
Nykjøbing S

Frankeret med 1 grønt Kong Fr VIII frimærke á 5 øre

Hilsen fra Rørvig til Holbæk

En lille hilsen fra sommerlandet, for at fortælle at vi nyder det. Er ude det meste af tiden. Det er et dejligt hus med træterrasse hele vejen omkring. Jeg bliver passet og plejet godt.

Stemplet 6. august 1992
sted ukendt

Frankeret med 1 særfrimærke fra 1992 á kr. 3,75

Hilsen fra Rørvig til København C

Kære bror!
Blot en lille hilsen her fra Rørvig, hvor vi nyder Tilværelsen og den dejlige natur.

Stemplet 5. august 1943
Hundested

Frankeret med 1 brunt bølgelinie frimærke á 5 øre og 1 violet Kong Christian X frimærke á 10 øre

Hilsen fra Rørvig til Kjøbenhavn

p.T. Rørvig Badehotel
11-8-13.
Kære Frk. Frost!
Mine bedste Hilsener sendes Dem her fra Rørvig her er ganske dejligt, det er Hotellet på omstaaende, det ligger meget smukt med Udsigt over Issefjorden og her kun 10 Minutters Kørsel til Kattegat hvor jeg skal bade. Mange venlige Hilsener Deres hengivne

Stemplet 12. august 1913
Nykjøbing Sj.

Frankering ses ikke mere.

Hilsen fra Rørvig til København

Rørvig 20. juli 1931
Kæreste Frú Finsen.
En lille hilsen fra Rørvig. Her er vidunderligt. Jeg har vel nok faaet et smukt Vejr i Dag paa min 18 aars Fødselsdag. Her er meget smukt kan De tro, med Land, Vand og Lyng og Svaner.

Stemplet 20. juli 1931
Rørvig

Frankeret med 1 brunt Kong Chr X særfrimærke á 10 øre

Hilsen fra Rørvig til København F

Kære Moster
Tak for Kortet. Jeg har det godt og det har du vel ogsaa. Det er forfærdeligt varmt saa jeg bestilder ikke andet end at gaa i Vandet.
Venlig Hilsen Viggo

Stemplet 14. juli 1913
sted ukendt

Frankeret med 1 grønt Kong Fr VIII frimærke á 5 øre

Hilsen fra Rørvig til København N

Rørvig 1. juli 1953
Vi kom godt herop og er installeret i et ganske udemærket hus. Bórnene synes det er et rent eventyr. Sille er meget glad for vandet. Mulle cykler så det er en fornójelse.

Stemplet 2. juli 1953
Nykøbing Sj.

Frankeret med 2 grønne bølgelinie frimærker á 10 øre

Hilsen fra Rørvig til Helsingør

Rørvig 2. juli 1913
Kære Moder!
Tak for Dit Kort som kom nu. Naturen er ejendommelig her.
Mange Hilsner til alle fra Din Ellen

Stemplet 2. juli 1913
Nykjøbing Sj.

Sidestemplet i Rørvig
Frankeret med 1 grønt bølgelinie frimærke á 5 øre

Hilsen fra Rørvig til København NV

Rørvig 6. juli 1959
Kære mormor
du kan tro jeg er ked af at du og onkel Wilhelm ikke kommer herop, vi har det godt, vi bader og cykler til Kattegat i dag har jeg været lidt dårlig men det gik over da jeg var i vandet ellers er der ikke noget
hils onkel Wilhelm

Stemplet 2. juli 1959
Hundested

Frankeret med 1 brunt Kong Fr IX frimærke á 20 øre

Hilsen fra Rørvig til København V

Rørvig 7. august 1939
Kære allesammen!
En lille Hilsen heroppe fra Rørvig. I kan tro her er dejligt, men Vejret kúnde godt være lidt bedre. I Nat var det et skrækkeligt Tordenvejr det var ikke rart kan i tro her er nemlig Straatag.

Stemplet 8. august 1939
Hundested

Frankeret med 1 violet bølgelinie frimærke á 10 øre

Hilsen fra Rørvig til København K

Rørvig 9. august 1909
Kære Fader og Moder.
Jeg har det saa godt. Onkel og Tante har sagt at jeg maa gerne være hernede til Søndag.
Hilsen fra os alle til Fader og Moder fra Eder Halfdan.

Stemplet 9. august 1909
Nykjøbing Sj.

Frankeret med 1 grønt Kong Fr VIII frimærke á 5 øre

Hilsen fra Rørvig til Trelleborg, Sverige

Rørvig 11. maj 1918
Prisen for Rum og god mad er 10 Kr Pr Dag pro persona.
Ærbødigst A. Sander
Rørvig Kro

Stemplet 11. maj 1918
Rørvig

Frankeret med 1 grønt Kong Chr X frimærke á 5 øre

Hilsen fra Rørvig til København NV

Rørvig 13. august 1953
Kære allesammen!
Jeg er her i Rørvig. Her er vidunderligt, jeg bader i Kattegat. Vi spiser i det grønne, gaar dejlige ture hver Dag. Huset er smukt med Have paa 7000 □ Alen.

Stemplet 13. august 1953
Rørvig

Frankeret med 2 lysegrønne bølgelinie frimærker á 12 øre

Hilsen fra Rørvig til Islev pr. Brønshøj

Rørvig 8. juli 1955
Kære alle 3.
Vi sender jer de kærligste Hilsener heroppe fra, I kan ikke tænke jer, hvor her er dejligt, det skal ses. Marius har været i Vandet i Dag paa fastende Hjerte, og det var vidunderligt. Vi kan slet ikke faa Tiden til at slaa til. Vi skal úd paa Odden en Dag og mange andre Steder.

Stemplet 8. juli 1955
Rørvig

Frankeret med 2 grønne bølgelinie frimærker á 10 øre

Hilsen fra Rørvig til Kirke Hørup, Als

Rørvig 9. juli 1954
Jeg skriver her fra Eriksminde og her er 69 drenge og kun 3 piger men de to er jo små det er Brit og Mette, og jeg er den tredie. Vi har lige været til fodboldkamp, Eriksminde mod Nørrevang. det er en anden drengekoloni der vandt over Nørrevang med 2-1

Stemplet 9. juli 1954
Rørvig

Frankeret med 1 brunt Kong Fr IX frimærke á 20 øre

Hilsen fra Rørvig til Bredsten, Vejle

Rørvig 22. juli 1913
Er saa glad for at jeg valgte at tage her op. Vi ligger lige ved Issefjorden og kun ½ Mil til Kattegat med den mest vidunderlige Spadseretur. Det der ses er Hój-sande en hój Vold, paa sine Steder Ca 12 M, den gaar næsten over hele Tangen fra Kattegat til Issefjord, dannet vel af Sandflugt, der i sin Tid lagde Byen Óde. den er beplantet noget. Kattegat er vidunderlig at bade i.

Stemplet 23. juli 1913
Nykjøbing Sj.
Sidestemplet i Rørvig

Frankeret med 1 grønt bølgelinie frimærke á 5 øre

Hilsen fra Rørvig til ‘Villa Karla’, Gentofte

Rørvig 17. juli 1907
Har det storagtigt.
Jeg bader hver Dag i Kattegattet.

Stemplet 17. juli 1907
Nykjøbing S.

Frankeret med 1 grønt Kong Fr VIII frimærke á 5 øre

Hilsen fra Rørvig til København N

Rørvig 22. juni 1929
Kære Hr. Direktór.
Inga og jeg nyder Ferien, men er jo lidt bekymret, ved Tanken om Hr. Direktórens Slid og Slæb. Haaber dog De er i bedste velgaaende.
Mange hilsner til alle paa Kontoret.

Stemplet 22. juni 1929
Rørvig

Frankeret med 1 lysegrønt bølgelinie frimærke á 10 øre

Hilsen fra Rørvig til København Frederiksberg

Rørvig 26. juni 1947
Kære Farmor og Farfar.
Hermed en Hilsen fra Jagtborg Plantage her er vidunderligt

Stemplet 26. juni 1947
Nykøbing S.

Frankeret med 1 lysegrønt Kong Chr X frimærke á 15 øre

Hilsen fra Rørvig til København S

2/8-60. “Eriksminde”
Kære Mormor og morfar.
Vi har det godt heroppe vi bader og går i byen, i dag skal vi til Hundested allesammen vi spiller kort i vores hytte inde i skoven. Maden er god for jeg er gode venner med Kokken.

Stemplet 2. august 1960
Hundested

Frankering ses ikke mere.

Hilsen fra Rørvig til Odense

Kære begge to!
Jeg sender jer en hilsen fra mit sommerhus, jeg er her helt alene, Vejret er saa fint. Jeg gør huset rent , og nyder Solen ind imellem, her er saa mange Koner, jeg sludrer med, Otto kommer paa Lørdag, saa er her fint overalt.

Stemplet 18. maj 1958
Nykøbing Sjælland

Frankeret med 1 orange Kong Fr IX frimærke á 30 øre

Hilsen fra Rørvig til København Ø

Rørvig 27. juli 1930
Kære Peter.
Jeg er kommet godt hertil og har faaet et godt Værelse i en lille Vila, det regner idag Sóndag men det ser ud til at blive godt Vejr alligevel.

Stemplet 28. juli 1930
Hundested

Frankeret med 1 grønt bølgelinie frimærke á 10 øre

Hilsen fra Rørvig til Kerteminde

Rørvig 31. juli 1925
Kære Hr. Toldforvalter.
Tak for tilsendte. Ellers “Alt vel”. Her er Amtstúe i Byen, saa det hele her er = 0. Isenkræmmeren kan ikke forstaa han ikke faar Brev.

Stemplet 1. august 1925
Nykjøbing Sjælland

Frankeret med 1 violet Kong Chr X frimærke á 15 øre

Hilsen fra Rørvig til K.F.U.K. Soldaterhjem, Karup J.

En lille hilsen herfra vi har det saa godt faar god mad og gaar saa frit omkring. Om Aftenen gaar de saa har vi gaarden for os selv saa laver vi kaffe og spiller kort og har en skæg i morgen skal vi paa Badhotellet.

Ikke stemplet
sted ukendt

Frankeret med 1 violet Kong Fr IX frimærke á 15 øre (formentlig skrevet i perioden 1947-1952 pga. frimærket)

Hilsen fra Rørvig til Brøndbyøster pr. Glostrup

Rørvig 19. august 1955
Hermed en lille hilsen fra Rørvig.
Her er aldeles vidúnderligt, vi nyder det i fulde drag. Huset er som et rigtigt Ønskehus, alt er her. Jeg vil anbefale det til Dem til næste år. Vejret har indtil nu været godt og vi går flittigt i vandet.

Stemplet 19. august 1955
Rørvig

Frankeret med 1 brunt Kong Fr IX frimærke á 20 øre

Hilsen fra Rørvig til Kastrup, København

Rørvig 19. juni 1947
Kære Venner.
Tak for eders Brev. Vi har spillet Moúsel og været ude at kóre i Bil til Kattegat og Nórrevang med Hr og Fru Engel saa vi har jo ikke været ene, siden i rejste fra os. Stadig fint Vejr.

Stemplet 19. juni 1947
Rørvig

Frankeret med 1 grønt Kong Chr X frimærke á 15 øre